Hvorfor?

Hvis man har gjort alt, hvad man selv kan for at udvikle sig, bruge sine ressourcer bedre eller for at håndtere konkrete karriere- eller jobmæssige udfordringer - og resultatet alligevel er, at man ikke præsterer optimalt - så kan det være en fordel at få inspiration til, hvordan man selv finder yderligere løsninger.

Transition Coaching

Et coachingforløb i AS3 er en dialogbaseret og forståelsesorienteret samtaleform, der bidrager til at
fokuspersonen, gennem forståelse for egen situation, bliver bevidst om egne yderligere handlemuligheder. Vi kalder dette Transition Coaching, fordi det er en samtaleform, hvor vi ser en situation/problemstilling som en individuel forandringsproces – en transition. Gennem samtalen opnår medarbejderen forståelse for og bevidsthed omkring faktorer, der har betydning for hans eller hendes egen problemløsning og handlekraft. Samtalen skaber ejerskab, selvtillid og selvværd – dét smitter af på arbejdspræstationen.

Vores coaches

Vi benytter coaches, der er certificeret i AS3 Academy og derudover har lang erfaring fra den praktiske dagligdag i erhvervslivet. Vi er erhvervsfolk, der taler professionelt sammen med erhvervsfolk. Vores interne coachuddannelse ”Transition Coach” er EMCC godkendt. Det betyder, at AS3 har mulighed for at levere coaching, der er baseret på de høje fælleseuropæiske standarder udstukket af European Mentoring & Coaching Council.

Målrettet forløb

Alle individuelle forløb bliver naturligvis målrettet til den enkelte og de mål, medarbejderen har fastlagt sammen med sin nærmeste overordnede. Antallet af møder i forløbet fastlægges i samarbejde med virksomheden ud fra en vurdering af den aktuelle situation og virksomhedens ambitioner med støtten. Forløbet bygger på inspiration, trygge rammer og god tid til at implementere de adfærdsændringer, der ofte er resultat af processen.