Forud for en individuel coaching

Forud for en individuel coaching eller en individuel kompetenceafklaring i AS3 Development anbefales det, at du har haft en samtale med din arbejdsgiver, hvor I er blevet enige om, at en coach fra AS3 Development skal støtte dig i at nå frem til en afklaring på nogle nærmere definerede punkter.

Målrettet forløb

Aftal med din arbejdsgiver – typisk din nærmeste leder – hvad I har af forventninger til, hvad det er du skal coaches på. Drøft også hvad I skal bruge udbyttet af coachingen til i jeres fortsatte samarbejde.

Jo mere præcist, disse forventninger er beskrevet, jo mere præcist kan vi yde støtten og jo større bliver sandsynligheden for en udviklingsorienteret proces og et optimalt resultat.

Byggestenskoncept

Som fokusperson i et individuelt komptenceafklaringsforløb vil man ved første møde få udleveret mappen ”Jobbet – i nyt perspektiv”, som er udviklet af AS3 Development. Materialet skal dog altid opfattes som supplement til den personlige sparring.

"Jobbet - i nyt perspektiv" baserer sig på 10 ”byggesten” og derudover kan indholdet suppleres med andre af vores byggesten afhængigt af den enkeltes behov.

Begrebet markedsværdi

Begrebet markedsværdi er en af de helt centrale byggesten i AS3’s koncept.

Din markedsværdi kan ses som det, du indeholder, udtrykker og udøver – fagligt som personligt. For at udvikle dig i dit job eller se dig selv i et nyt perspektiv, er det AS3's holdning at et kendskab til egen markedsværdi er helt central. Du kan læse mere om markedsværdi her.